Danske Hospitalsklovne
En IT-løsning tilpasset unikke behov
“KIMO investerede ressourcer i at forstå, hvad Danske Hospitalsklovne er for en størrelse, og hvad der gør vores organisations behov særlige.” – Helle Lyngeraa Nielsen.
IT er afgørende for Danske Hospitalsklovne – fra kommunikation og IT-sikkerhed til licens- og omkostningsstyring. Organisationen stod over for en større IT-udfordring, og det var vigtigt at finde en partner, der kunne sikre en stabil, sikker og brugervenlig hverdag.

Et stærkt og forstående partnerskab
Når man arbejder med børn og unge i sårbare situationer, skal IT fylde så lidt som muligt. KIMO sørgede for en problemfri opstart og tilbød en omkostningsfri onboarding til organisationen, hvor sikkerhed og drift blev optimeret. Målet var at skabe en stabil IT-løsning, der ikke krævede ekstra ressourcer fra organisationen, men som gav mere værdi til organisationens formål.
Fra manuel brugerstyring til en smartere platform
Danske hospitalsklovne havde en ekstern betalingsplatform med manuel brugerstyring og begrænset brugervenlighed. KIMO hjalp med at skifte til en mere effektiv, allerede betalt platform, hvor brugerstyringen blev automatiseret.
Det gav en ensartet og smidig løsning, der fungerer på tværs af enheder og styrker den daglige kommunikation i organisationen.

En onboardingproces der gjorde en forskel
En stabil IT-partner gennem ombygning og hverdag
Da Danske Hospitalsklovne stod midt i en større ombygning, var det vigtigt, at den daglige drift fortsatte uden tekniske udfordringer. Her bidrog KIMO med IT-support og rådgivning, så medarbejderne kunne bevare fokus på deres arbejde, mens de fysiske rammer blev forandret.
Samarbejdet har siden udviklet sig til en tæt og nærværende løsning, hvor KIMO i dag er fysisk til stede hos Danske Hospitalsklovne to halve dage om ugen. Det giver medarbejderne mulighed for hurtigt at få hjælp til både små og store IT-udfordringer i hverdagen.
“Vi har stor glæde af, at KIMO kommer i vores hus fysisk to halve dage om ugen og sikrer, at kollegaer kan få hjælp til deres store som små IT-udfordringer.” – Helle Lyngeraa Nielsen.
Med en fast IT-partner tæt på organisationen oplever Danske Hospitalsklovne en mere personlig support, hurtigere hjælp i hverdagen og en løsning, der er tilpasset deres behov.

Licenser kan være en stor økonomisk post for NGO’er.
“Som NGO er der begrænsede økonomiske midler – også til IT. KIMO er en stærk partner på en rejse hvor den økonomiske bevidsthed fylder” – Helle Lyngeraa Nielsen.
KIMO gennemgik Danske Hospitalsklovnes eksisterende licenser og optimerede dem, så de matchede organisationens behov. Det skabte både økonomiske besparelser og øget IT-sikkerhed. Med en mere strømlinet IT-løsning kunne Danske Hospitalsklovne frigive flere midler til deres vigtigste arbejde – at bringe glæde og nærvær til børn og unge på landets hospitaler.
Bedre sikkerhed og flere ressourcer til kerneopgaver
Samarbejdet mellem KIMO og Danske Hospitalsklovne er mere end en IT-løsning – det er en løbende proces, hvor systemer og behov justeres i takt med organisationens udvikling.
Med en fastprisaftale og løbende support er Danske Hospitalsklovne altid sikret den IT-hjælp, de har brug for – både nu og i fremtiden.
