CO-industri

Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri) dækker langt hovedparten af lønmodtagerne inden for industriområdet i Danmark – både timelønnede samt tekniske og administrative funktionærer. Varetagelsen af industriens overenskomster er rygraden i CO-industris virke. For at understøtte organisationens daglige arbejde samarbejder CO-industri med KIMO Consult om IT-drift, support og udvikling af deres IT-løsninger.

Tillid kan ikke installeres. Den skabes gennem samarbejde

“Da vi besluttede at skifte IT-leverandør, var det vigtigt for os at finde en tillidsfuld partner. Vi har haft nogle ønsker om at have en samarbejdspartner tættere på og som var en del af CO-industri, og det er KIMO i høj grad.”  – Camilla Tingleff

CO-industri er et kartel bestående af ni fagforbund, som forhandler industriens overenskomster på vegne af omkring 230.000 lønmodtagere. Det stiller krav til en velfungerende organisation, hvor medarbejderne hver dag skal kunne samarbejde, kommunikere og håndtere opgaver på tværs af organisationen.

 

Derfor er det afgørende, at organisationens interne systemer og øvrige IT-relaterede arbejdsredskaber fungerer, så medarbejderne kan fokusere på deres kerneopgave. Da CO-industri stod over for at skulle vælge en ny IT-leverandør, handlede beslutningen derfor ikke kun om teknik og systemer. Det var også vigtigt at finde en samarbejdspartner, der kunne forstå organisationens arbejdsgange og være tilgængelig, når behovet opstod.

Når IT bliver en støtte i stedet for en opgave

"Der er ingen tvivl om, at siden KIMO blev vores samarbejdspartner, kan jeg bruge langt mere tid på mine øvrige arbejdsopgaver i stedet for at være på IT hele tiden. Der har jeg en tryg samarbejdspartner, der sørger for, at tingene fungerer. Hvis man overvejer at finde en IT-samarbejdspartner, så kontakt KIMO. De er på pletten."
Camilla, co industri
Camilla Tingleff
Administrations- og personalechef, CO-industri

Et sikkerhedsnet der aldrig holder fri

Varetagelsen af industriens overenskomster er rygraden i CO-industris virke. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kan fokusere på deres opgaver uden at skulle bekymre sig om tekniske udfordringer. For CO-industri handler det også om trygheden ved at vide, at der er et sikkerhedsnet under organisationen – både i den daglige drift og hvis der skulle opstå uforudsete udfordringer.

“Vi oplever en sikker drift i langt højere grad end tidligere, og det skyldes det IT-setup, KIMO har lavet for os. Der er et sikkerhedsnet under os fra vi møder ind om morgenen, til vi går hjem om eftermiddagen – også hvis der skulle opstå noget i weekenden”  – Camilla Tingleff

For medarbejderne betyder det, at de kan koncentrere sig om deres arbejde med visheden om, at hjælpen er tæt på, hvis behovet opstår. Det skaber ro i hverdagen og giver CO-industri de bedste forudsætninger for at fokusere på arbejdet for medlemsforbundene.

 

Samarbejdet handler ikke kun om at løse IT-relaterede opgaver, men også om at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne kan udnytte organisationens digitale værktøjer i hverdagen. For CO-industri er det værdifuldt at have adgang til sparring og ny viden, så organisationen løbende kan udvikle sine digitale arbejdsformer og få mest muligt ud af de løsninger, der allerede er implementeret.

“KIMO er rigtig gode til at sætte sig ind i vores hverdag og de oplevelser, vi har som brugere. De kommer med gode idéer og holder workshops for os, så vi bliver klogere på de løsninger, vi arbejder med.” – Camilla Tingleff

Gennem workshops, dialog og vidensdeling får medarbejderne et større kendskab til de digitale værktøjer, de arbejder med til dagligt. Det styrker den interne anvendelse af løsningerne og giver organisationen bedre forudsætninger for at arbejde effektivt og udnytte de digitale muligheder.

Maksimalt udbytte af de digitale muligheder

 

                                       

Scroll to Top